Netværket Gadens Førstehjælp er en gruppe af kvalificerede førstehjælpere etableret i forbindelse med konflikten omkring Ungdomshuset på Jagtvej 69. Alle medlemmer af netværket har indvilliget i at arbejde indenfor rammerne af denne formålsparagraf.
- Vi har til hensigt at yde førstehjælp på gadeplan. Særligt i situationer, hvor det kan være svært at få umiddelbar hjælp pga. gadekampe, afspærringer m.v.
- Vi ønsker gennem vores virke at sikre, at alle mennesker i en nødsituation modtager den hjælp de har brug for og ret til.
- Vi vil alle bære ens mærkning når vi fungerer som en del af netværket.
- Et hvert medlem af netværket er pålagt ikke, uden forudgående aftale med tilskadekomne at videregive oplysninger om tilskadekomnes identitet, skadens art eller årsag.
- Et hvert medlem må forholde sig neutralt i konflikten om Ungdomshuset, når medlemmet arbejder som del af netværket.
Netværket Gadens Førstehjælp bærer et sort kors på hvid baggrund, samt ordene "FIRST AID".